Moderne bedsteforældre går ned med stress

Flere og flere bedsteforældre går ned med stress, dels på grund af voksende krav fra børnene om at være til rådighed som børnepassere, og dels fordi de har travlt med at dyrke deres eget aktive seniorliv med rejser, golf og arbejde.

“Mange har en fornemmelse af, at de kun er gode nok, når de stiller op til børnepasningen, og det skaber et moralsk pres”, siger ældrepolitisk konsulent hos Ældresagen, Margrethe Kähler, til Urban.

Behov for klare aftaler
“Nogle vælger så en radikal løsning, hvor de kun tænker på sig selv, og det er ærgerligt, for de snyder sig selv fra værdifuldt samvær med børnebørnene. I stedet bør de træde i karakter og lave klare aftaler med deres børn om pasningen”, siger Margrethe Kähler.

Bedsteforælder generationen har selv opdraget sine børn til at sige fra, men de har selv svært ved at sætte grænser. Det er grunden til, at mange bedsteforældre nu ender med at gå ned med stress, mener praktiserende læge Marian Flink-Olsen. Det er ikke bedsteforældrenes, men derimod forældrenes ansvar at tilrettelægge deres liv på en ansvarlig måde.

“Det er jo blevet en menneskeret, at begge forældre har fuldtidsarbejde, bor på en bestemt måde og har råd til at tage på fede ferier. Det er forældrenes moralske ansvar at tage sig af deres børn og ikke bedsteforældrenes, men selvfølgelig skal de hjælpe i den udstrækning, de kan og har lyst”, siger hun.

Svært at forholde sig til bonusbørnebørn
Mange bedsteforældre opsøger også bedsteforældre psykologer og rådgivere for at få styr på familierelationerne – især forholdet til nye, ikke biologiske børnebørn.

“Jeg får uhørt mange henvendelser i min klinik fra bedsteforældre, der søger råd og vejledning i forhold til deres egen rolle som bedsteforældre, når de får nye børnebørn – såkaldte bonusbørnebørn”, udtaler psykolog Margrethe Brun Hansen til Politiken.

Strømmen af henvendelser har inspireret Margrethe Brun Hansen til at skrive bogen “Guide til bedsteforældre og deres børn“.

Problemerne opstår ofte når bedsteforældrene har svært ved at møde de nye, ikke biologiske børnebørn med varme og kærlighed eller åbenlyst gør forskel på de to hold unger i forhold til julegaver og biografture.

“Der findes ikke én bedsteforælderolle, når der er skilsmisse i familien. Det betyder, at nogle bedsteforældre bliver meget usikre på, hvad der forventes af dem, og de får også skyldfølelse, når de ikke lever op til deres børns forventninger”, siger Margrethe Brun Hansen.

De moderne bedsteforældre
Der er langt fra nutidens bedsteforældre til det stereotype billede af bedstemor og bedstefar som sådan nogle, der har god tid til børnebørnene, og bager stakkevis af pandekager når de kommer på besøg.

Det fastslår psykolog Margrethe Brun Hansen, forfatter til bogen “Guide til bedsteforældre og deres børn“.

Bogen er skrevet i er kendelse af, at der i dag er mange forskellige måder at være bedsteforælder på, og at det ikke så sjældent skaber problemer mellem generationerne, når de nye roller som forældre og bedsteforældre skal indtages og udfyldes.

“Moderne bedsteforældre er aktive og har deres eget liv og interesser. Samtidig er de mere engagerede i børnebørnene end tidligere bedsteforældregenerationer. Bedsteforældrene vil så gerne gøre det godt for deres børn og børnebørn. Men de kan ikke altid finde ud af hvordan,” siger hun.

Haps, haps, haps. Nu skal far ha' snaps

“Når jul og nytår nærmer sig, har vi næsten en fordobling af besøgstal på hjemmesiden,” siger Allan Jonas til Nyhedsbureauet Newspaq.

Han er projektmedarbejder på hope.dk, som er en hjemmeside, hvor børn og voksne kan skrive ind til såkaldte eksperter om problemer med alkohol i familien.

Hope har hjemmesiderne ‘Hope-alkohol’, som er til ‘drikkende’ voksne og pårørende og ‘Hope-ung’, der er tiltænkt børn og teenagere, der vokser op i alkoholfamilier. På Hope-alkohol er der i gennemsnit 9500 besøg om måneden, men i december måned kommer besøgstallet helt op på 17-18.000 besøgende.

På Hope-ung ringer 24 procent flere børn og unge ind i december måned.

“Jeg tror, den vigtigste årsag er, at hele samfundet er med til bidrage til, at julen skal være hjerternes fest. Det er nærmest et hysteri, at nu skal vi alle være glade og sammen i familien. Men det er jo ikke sjovt at være sammen i de her familier,” siger Allan Jonas.

Rådgivningslinjerne hos Børns Vilkår gløder også, jo nærmere december kommer.

“Hvert år kommer der henvendelser, når vi nærmer os julen, fordi børnene er i klemme, når mor og far drikker. Det kan både være i forbindelse med svigt, hvor der måske slet ikke bliver nogen juleaften, eller hvis der sker nogle slagsmål eller foregår andre voldelige ting i familien,” siger Bente Boserup, souschef hos Børns Vilkår til Newspaq.

Hos organisationen er de ekstra opmærksomme op til jul og forbereder sig til samtalerne, hvor de forsøger at tage hul på problemerne, som i sidste ende kan føre til hjælp hos børnene.

Men hos de børn, der allerede får hjælp, giver julen stadigvæk ofte dårlige minder. Hos ‘Tuba’, som er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op med alkoholiske forældre, mærker de også problemet.

“Når julepynten kommer op på gaderne, så kan vores unge mærke det i maverne,”

siger leder af Tuba Jesper K. Larsen til Newspaq.

De unge associerer nemlig julen med berusede og voldelige familier, og derfor har de svært ved at tackle den ellers så søde juletid, fortæller Jesper K. Larsen.

Over 600.000 personer er opvokset med alkoholproblemer i familien, viser rapporten ‘Alkohol i Danmark’ udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

Syv ud af ti drenge og halvdelen af alle piger vokser op i et hjem, hvor der ikke tales om sex. Til sammenligning var der i 1989 under halvdelen af de unge, der ikke fik talt om sex med mor og far.

Fædre er dårligst til at informere om sex
En meningsmåling, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen, viser, at under tre procent af børnene har fået en sex-snak fra deres far, mens godt tolv procent fik den snak fra deres mor.

Christian Graugaard, som er læge og formand for Sex & Samfund, er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen.

“Jeg synes i høj grad, at fædrene skal se at komme på banen og gøre op med de kulturelle forestillinger om mænd som følelsesmæssige analfabeter”, siger han og forklarer, at der i generationer har hersket en opfattelse af, at kvinder fra naturens side er bedre rustede til at tackle den slags delikate emner. Derfor må drenge ofte tage til takke med mors version.

“Vi ser jo en enorm efterspørgsel hos teenagedrenge, som sulter efter et troværdigt maskulint modspil”, siger Christian Graugaard.

Som i øvrigt mener, at de blufærdige fædre går glip af en gylden chance for at knytte bånd til deres drenge.

“Man kan kalde det et tovejs-tabu. De unge savner modspil fra far, men de tør ikke bringe det på banen, fordi de ikke vil krænke hans blufærdighed. Og far tør heller ikke bringe det på banen, fordi han er bange for at trampe ind over sønnens grænser. Dermed fastholder de hinanden i en gensidig tavshed, og det er ærgerligt”, siger han og opfordrer fædrene til at være mindre forkrampede.

“Vær jer selv. Vær åbne, lydhøre og troværdige. Lad være med at spille hvidkitlede eksperter, for det har drengene nok af i deres hverdag. Det er ikke fakta, de savner. De savner et følelsesmæssigt modspil – en far, der er til stede”.

Skolens og samfundets opgave
I folkeskolen er der lovpligtig seksualundervisning, hvor børnene bliver informeret om sex. Men her er der ikke tale om personlige samtaler om sex, som trods alt har det bedst hjemme i familien, mener Helle Koldsø, som er sexolog.

“Mange forældre kredser om emnet som katten om den varme grød, og de ender med at lade skolerne tage den snak”, siger Helle Koldsø videre.

Denne tendens, at forældrene mener at det er skolens og samfundets opgave, at give deres børn en sex-snak, kender de også til hos Sex & Samfund.

“Forældrene forlader sig mere og mere på, at det er skolens og samfundets opgave at informere deres børn om sex,” siger Charlotte Wilken­ Jensen fra gynækologisk obstetrik på Amtssygehuset Roskilde og leder af Sex & Samfunds Præventions­ og Rådgivningsklinik.